Kunne du godt tænke dig at være cheerleader? Har du lyst til at være en del af holdet? Så er du velkommen!
Hos Rockets Cheerleaders er vi altid interesserede i nye holdkammerater. Vi mener, at jo flere man er, desto sjovere er det. Vi har altid plads til flere mennesker der vil være med til at dyrke denne upcomming konkurrencesport og folk der vil være med til at have det sjovt.
For at gå på holdet skal du vide hvad det vil sige at møde til tiden. Med andre ord skal du forstå ordet mødepligt. Cheerleading er en holdsport og derfor er det vigtigt at alle kommer til træning hver gang, da det ellers går ud over hele holdets træning.
Vi er tit ude og optræde til forskellige arrangementer, men det er helt frivilligt om man har lyst til at deltage eller ej.
Det er absolut ikke noget krav at have erfaring når man starter. Nogle der er startet på holdet har erfaring som gymnaster, andre har måske gået til dans og andre har aldrig gået til noget. Vi lærer alle op fra bunden og vi synes det er vigtigt, at alle skal kunne have det godt på holdet og at alle skal kunne følge med.
Du kan tilmelde dig følgende hold:
Peewee Minor: Udøvere født i år 2003-2005
Peewee: Udøvere født i 1999-2002
Junior: Udøvere født i 1995-1998
Senior: Udøvere født i 1996 el tidligere
Hvad gør du?
Skriv en mail til enten peewee@rocketscheerleaders.com, junior@rocketscheerleaders.com eller senior@rocketscheerleaders.com med dit navn, hvilket år du er født i og evt. erfaring fra andre sportsgrene. Herefter besvarer TrænerTeamet din mail og fortæller dig hvilket hold du kan starte på og hvornår du kan starte.
Det koster 150,- DKK i kontingent pr. mdr. at gå på enten peewee minorholdet eller peeweeholdet. Det koster 200,- DKK i kontingent pr. mdr. at gå på enten junior eller seniorholdet. Pengene indbetales til vores kasserer en gang om måneden.
Tjek træningstider her
Vi glæder os til at høre fra dig – høj eller lav – dreng eller pige. Vi glæder os til at se Dig til træning.
Vel mødt!